DHF vil ikke protestere

Dansk Håndbold Forbund har valgt ikke at protestere over Tysklands uforståelige seedning ved EM på bekostning af Danmark

Morten Stig Christensen og DHF vil ikke protestere over den mystiske afgørelsen i EHF. (foto: Claus Bonnerup)
Morten Stig Christensen og DHF vil ikke protestere over den mystiske afgørelsen i EHF. (foto: Claus Bonnerup)

Det europæiske håndboldforbund EHF har i dag taget fusen godt og grundigt på dansk håndbold, da forbundet stik mod forventning har topseedet Tyskland på bekostning af Danmark i lodtrækningen til næste års EM i herrehåndbold i Serbien.

Men Dansk Håndbold Forbund har valgt ikke at protestere over seedningen, selvom det på forhånd forlød, at den ville blive foretaget på baggrund af den seneste EM-slutrunde - hvor Danmark blev nummer fem, og Tyskland nummer ti - og resultaterne i det netop afsluttede kvalifikationsturneringen, hvor begge hold vandt deres gruppe.

Af gammel dato
- Dansk Håndbold Forbund har mandag formiddag rettet en uformel henvendelse til det europæiske forbund, EHF, og har der fået forklaringen, at det seedningssystem, der er anvendt til EM 2012, er af gammel dato, skriver DHF i en pressemeddelelse, hvor generalsekretær Morten Stig Christensen også citeres for følgende:

- Seedningen baseres ifølge EHF på to parametre. Dels skeler man til den aktuelle EHF-ranking - som også tæller klubhold - og her er Danmark nummer fem. Og dels seedes holdene efter deres indsats ved seneste EM og i EM-kvalifikationsgrupperne.

Læs også:
Wilbek: Decideret korrupt

Ved EM i 2010 blev rækkefølgen Frankrig, Kroatien, Island, Polen og Danmark. Og ifølge EHF overtager Tyskland - der slog Island i kvalifikationen - Islands rangering som nummer tre og bliver dermed blandt de fire topseedede.

Mildst talt mærkværdigt
- Det virker jo mildest talt mærkværdigt. For det betyder, at vi som nummer fem ved EM ikke har haft en chance for at avancere i seedningssystemet i og med, at vi i vores EM-kvalifikation ikke har kunnet trække hold, der var seedet over os - eftersom vi ved lodtrækningen til kvalifikationen var placeret i øverste lag.

- Systemet er ikke hverken logisk eller retfærdigt, og fra DHF’s side vil vi snarest forsøge at få det ændret. Men i denne sammenhæng er der ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og acceptere, at vi er i andet seedningslag, siger Morten Stig Christensen.

Danmark seedes i øvrigt i andet seedningslag - og kan jo så håbe på at trække Tyskland fra første seedningslag …

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere