Kasi-Jesper svarer igen: Voldsom kritik

Kasi-Jesper forstår ikke den kritik, som Rhein Neckar Löwens manager kom med i går

Kasi-Jesper er forundret over kritikken fra sin tyske håndboldklub (Foto: Lars Poulsen)
Kasi-Jesper er forundret over kritikken fra sin tyske håndboldklub (Foto: Lars Poulsen)

Det meste af det, som Kasi-Jesper rører ved for tiden, bliver til en succes. Men i hans tyske klub Rhein Neckar Löwen er man ikke tilfreds med forløbet af den netop overståede sæson.

Det er især den glippede Champions League-plads, der har fået manageren op af stolen.

I går langede Thorsten Storm ud efter den danske AG-ejer. Men den kritik forstår Kasi-Jesper intet af.

- Jeg synes, at det er en voldsom reaktion fra en person, som i realiteten er en af mine ansatte. Det er ikke noget, han har fortalt mig om, og eftersom klubbens resultater er et fælles ansvar, så virker det på mig, som om han forsøger at fraskrive sig sit ansvar, siger Jesper Nielsen til sporten.tv2.dk.

Tilfredshed med sæsonen

Den danske klubejer selv er godt tilfreds med sæsonens forløb for den tyske klub.

- Sæsonen er overordnet set godkendt fra mit perspektiv. Vi hentede store sejre mod Kiel og Barcelona. En perfekt sæson havde været en titel og en tredjeplads, som giver adgang til Champions League, men man vinder ikke hver gang, så det virker som en voldsom overreaktion, fortæller Kasi-Jesper.

De skarpe udtalelser fra manageren får dog ikke umiddelbart konsekvenser, fortæller Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere