Wilbek: Ingen slutrunde uden Danmark

Danmark spiller i denne uge to afgørende kvalifikationskampe om plads ved EM-slutrunden i Serbien næste år

Ulrik Wilbek føler sig sikker på EM-deltagelse. (Foto: Lars Poulsen)
Ulrik Wilbek føler sig sikker på EM-deltagelse. (Foto: Lars Poulsen)

BALLERUP (ekstrabladet.dk): De danske VM-sølvvindere har i denne uge to chancer for at sikre sig deltagelse ved næste års EM-slutrunde i Serbien.

Først onsdag på udebane mod Hviderusland og dernæst søndag på hjemmebane i Ballerup Superarena mod Schweiz.

- Vi skal minimum vinde den ene kamp for at kvalificere os, lød det ganske enkelt fra Ulrik Wilbek på dagens pressemøde i Ballerup.

Og landstræneren har da også svært ved at se, at det ikke skulle ske.

Wilbek tvunget til at skifte målmand

Kan du overhovedet forestille dig en slutrunde uden Danmark?

- Nej. Det kan jeg ikke. Det har jeg aldrig kunnet, og det kan jeg stadig ikke, lyder det kontant fra landstræneren, der må se bort fra en Flensburg-trio i form af stregspilleren Michael V. Knudsen, højrefløjen Lasse Svan Hansen og målmanden Søren Rasmussen.

Men ellers er landstrænerens opmærksomhed på spillernes forskellige forudsætninger omkring kamptræning og spørgsmålet om motivation efter en lang sæson, der for nogen af spillernes vedkommende først sluttede lørdag.

- Derfor har vi også prøvet at gå lidt til den for at se, om folk er, hvor de skal være i forhold til fx boldfølelse. Men det ser nu fint og fornuftigt ud, og når man har 16 mand at skifte mellem, så skal det nok gå.

- Det er jo 16 kvalificerede spillere, lyder det fra landstræneren, der samlede sine spillere søndag i Ballerup med træning i den nærliggende Skovlunde Hal inden afgangen til Hviderusland tirsdag morgen.

Ikke svært ved at lave mål
- Den store udfordring er desuden at vi kun har ganske få træninger op til kampen, som mod Rusland, og at det lakker mod enden på sæsonen, så vi skal finde en uges motivation mere, før vi går på ferie, siger landstrneren.

Danmark fører EM-kvalifikationsgruppe med seks point for fire kampe efter et enkelt nederlag mod Rusland, der har samme pointantal, mens Hviderusland følger efter med fire point. Schweiz ligger sidst uden point før de to sidste runder.

- Hviderusland har vundet de sidste to kampe mod Schweiz. De vandt noget overraskende på udebane og har også vundet på hjemmebane i to tætte kampe. De kampe har vi selvfølgelig kigget på.

- De har ikke så svært ved at lave mål. Det havde de heller ikke i udekampen mod os, hvor de lavede 34 (Danmark vandt 41-34, red.), men til gengæld lukker de også en frygtelig masse mål ind.

- Så vi skal udnytte, at deres forsvar ikke er så sammenspillet og stærkt, fordi det er spillere, som for en stor dels vedkommende ikke normalt spiller mod de bedste i verden. Så skal vi se, om vi kan lukke hviderusserne ned i en hel kamp. Da vi spillede i Danmark lukkede vi dem ned i ca. 40 minutter, siger landstræneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere