Lærke Møller frygter korsbånds-skade

Landsholdets playmaker skannes senere i dag - selv frygter hun en korsbånds-skade

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Lærke Møller måtte i går bæres fra banen med noget, der ligner en alvorlig knæskade.

Landsholdets og FC Midtjyllands playmaker skannes senere i dag, men i værste fald kan Lærke Møllers VM være i fare - igen.

- Alt andet end korsbåndet. Sådan har jeg det. Jeg er ligeglad med, at jeg er ude i en måned eller måske to. Birte (landsholdets fysioterapeut red.) sagde, at det måske kunne være noget med det inderste ledbånd, og at min knæskal kan have været rykket sig lidt. Men hun gav ingen garantier, og jeg håber bare på det bedste. Andet kan jeg ikke gøre lige nu, siger Lærke Møller, der kunne mærke et knæk i knæet.

- Hvad det er, ved jeg ikke, men der er sket et eller andet, siger playmakeren.

Hvad der skete i Elblag, har Lærke Møller denne forklaring på:

- Vi kørte en kombination,. hvor jeg skulle angribe mellem fløj og back. Så fik jeg en tackling og kunne mærke, at noget knækkede i knæet. Det føltes løst.

Landsholdets fysioterapeut Birte Andersen har oplyst til den særdeles uheldige patient, at det inderste ledbånd kan være læderet. Men nogen garanti mod et overrevet korsbånd, kan hun ikke give.

Lærke Møller er særskilt uheldig, fordi hun dagen før åbningskampen ved VM i Kina 2009 rev achillessenen over.

Nu kan endnu et VM være væk ...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere