ELBLAG (ekstrabladet.dk): Lærke Møller har igen været ramt af sort uheld i landsholdstrøjen.
Lørdag eftermiddag under Danmarks første VM-kvalifikationskamp i Polen faldt den stærke playmaker om med stærke smerter i det ene knæ og måtte bæres fra banen.
Ifølge DHF kan det være alt fra en meniskskade til beskadigede led- eller korsbånd. Det må nærmere undersøgelser efter kampen vise.
Det vil medføre en længere pause for den nykårede danske mester, og er skaden tilpas alvorlig, vil VM-slutrunden i Brasilien til december være i alvorlig fare. For to år siden blev hun skadet dagen før Danmarks første VM-kamp i Kina og missede hele slutrunden.
I det hele taget har landstræner Jan Pytlick haft nok at se til.
Også Line Jørgensen måtte forlade kampen med en skade. Hun gled i det polske straffefelt, men modsat Møller er Jørgensens skade angiveligt 'bare' et slag.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.