Pres på Pytlick: Vigtigste kamp i 10 år

Der står både VM, OL og økonomisk Team Danmark-støtte på spil, når de danske håndboldkvinder møder Polen.

Håndboldpigerne står overfor Polen, der bør besejres over to kampe. (Foto: Jens Dresling)
Håndboldpigerne står overfor Polen, der bør besejres over to kampe. (Foto: Jens Dresling)

Der er vældig meget på spil, når Danmarks håndboldkvinder lørdag løber ind i hallen i den polske by Elblag til den første af to VM-playoff-kampe mod Polen.

Det handler ikke kun om VM i Brasilien senere på året, erkender landstræner Jan Pytlick.

- Vi kan ikke løbe fra, at det er vigtigt. For kommer vi ikke til VM, så har vi heller ikke chancen for at spille os til OL. Så det er reelt to mesterskaber, vi spiller om, fastslår landstræner Jan Pytlick.

Læs også: Lærke: Vi ta'r de polakker!

Presset er imidlertid ikke noget, der skubber håndboldpigerne ud af kurs, forsikrer landstræneren, som hele ugen har forberedt sine spillere til udekampen i Polen.

- Vi spiller hele tiden vigtige og afgørende kampe. Det gjorde vi også til EM i december på hjemmebane. Der lå et kæmpe pres på os. Det er noget, man vænner sig til.

Vigtigste kamp i 10 år
- Spillerne virker klar og glæder sig til det. Men når vi kommer tættere på, vil spændingen stige, siger Jan Pytlick.

Et samlet nederlag til Polen i de to VM-playoffkampe får også konsekvenser for økonomien, siger Team Danmarks direktør, Michael Andersen.

Team Danmark står klar til at fjerne en stor del af den årlige støtte på 11-12 millioner kroner til dansk håndbold, hvis kvinderne fejler.

- Det er den vigtigste kamp i de sidste 10 år. Hvis det ikke lykkes at kvalificere holdet til VM og senere OL, så skal kvindehåndbolden indrette sig på at være et helt andet sted i Team Danmarks støttekoncept i 2013-16, siger Michael Andersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere