Jan Pytlick satser på rutinen mellem stængerne i de to VM-playoffkampe mod Polen.
Landstræneren har således droppet Viborg-keeperen Christina Pedersen og i stedet udtaget tilbagevendte Lene Rantala som partner til Karin Mortensen, mens unge Sandra Toft har fået en reservetjans.
- Jeg kunne lige så godt have brugt terninger til at afgøre de, for de har været skarpe alle sammen. Men de to gamle skal kunne bidrage med deres rutine til at køre den hjem, siger Jan Pytlick.
Han vil gerne belønne Sandra Toft for dennes to fremragende landskampe mod Rusland og for klubholdet Tvis, mens Christina Pedersen er blevet offer for en svingende sæson hos Viborg.
Danmark spiller første kamp mod Polen på udebane lørdag med returkamp i Randers søndag 12. juni.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.