Tvis tæt på miraklet

Men AG København viste klassen i de sidste minutter

Mikkel Hansen spillede sig op i anden halvleg, og endte med at afgøre kampen. (Foto: Claus Bonnerup)
Mikkel Hansen spillede sig op i anden halvleg, og endte med at afgøre kampen. (Foto: Claus Bonnerup)

AG København vandt i aften 27-25 ude over Team Tvis Holstebro.

Team Tvis vidste godt, at de skulle spille op til deres bedste for at kunne ryste mægtige AG København. Så det gjorde de.

Alle mand, med en fantastisk sidste skanse i Michael Bruun, kæmpede om hver eneste bold, og Tvis kunne gå til pausen med en 14-14 stilling. Helt fortjent.

Tvis spillede fornuftigt og brugte god tid til deres angreb, mens AG i lange perioder spillede for langsomt i deres angreb.

Men det koster kræfter og overi kom norske Steinar Ege ind i AG's mål i anden halvleg, og han fik virkelig fat.

Men helt frem til de sidste minutter var Tvis med, men et straffekast med cirka halvandet minut igen blev afgørende.

Unge Michael Damgaard prøvede at lobbe på Steinar Ege men skuddet røg over og på det næste angreb scorede Mikkel Hansen. Selvfølgelig.