Claus Mogensen bliver cheftræner for håndboldklubben SK Aarhus fra den 1. juli og tre år frem, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Han afløser Henrik Jørgensen.
- Jeg ser SK Aarhus som et spændende hold med en masse uforløst potentiale. Der er de indlysende profiler, og så ser jeg en del spillere i truppen, som meget snart vil få deres store gennembrud i ligaen, siger Claus Mogensen, som tidligere har trænet Horsens.