Flere tyske spillere fra den bedste mandlige håndboldliga er oprørte over stigende besvær omkring antidopingreglernes krav til whereabouts.
Det vil sige oplysninger om, hvor de opholder sig. Som protest opgav håndboldspillerne spillerorganisationen Goal som adresse på deres opholdssted 1. juledag.
Målvogteren i håndboldklubben HSV står frem med kritikken og understreger samtidig, at han ikke er imod dopingkontrol.
- Men vi må positionere os selv, og det er vigtigt, at vi kommer i dialog med det nationale antidopingagentur, siger HSV's målvogter Johannes BItter ifølge nyhedsbureauet dpa.
Spillerne er oprørte over, at myndighederne hele tiden skal kende deres opholdssted tre måneder frem.