AALBORG (ekstrabladet.dk): Tredje sejr i træk - men stadig med plads til forbedringer, tak.
Danmark havde sine problemer med det offensive spanske forsvar, hvilket også kommer til udtryk i karaktergivningen.
Karin Mortensen – 4
Igen redningsplanken for danskerne med en fremragende start og vigtige redninger i den hektiske slutfase.
Christina Pedersen - UB
Kun på banen få øjeblikke ved et straffekast
Mette Melgaard - 3
Spillede sig op efter en svag kamp mod Rumænien. Stærk i det centrale forsvar.
Maibritt Kviesgaard – 3
Fløjen er træfsikker langt størstedelen af tiden.
Susan Thorsgaard – 2
Ikke med så meget og fik ikke fat I ret mange indspil fra bagspillerne.
Berit Kristensen – 1
Playmakeren fik en del spilletid men viste ikke meget af sin hurtighed, der ellers var tiltrængt.
Mie Augustesen – 1
Højrefløjen brænder fortsat mange chancer. Det gjorde sig også gældende mod Spanien.
Lærke Møller – 3
En nærmest uundværlig brik i angrebsspillet med stort overblik, hurtighed og fine indspil.
Trine Troelsen – 4
Danmarks topscorer og kraften udefra med skud og gennembrud. God til at vise vejen for de andre.
Line Jørgensen – 5
Én af Danmarks bedste. Buldrende stærk defensivt og med en venstrehånd, der tordnede de vigtige mål ind til sidst.
Kamilla Kristensen – 3
Igen en bomstærk kamp defensivt. Offensivt fik hun ikke fat i meget.
Ann Grete Nørgaard – 3
Gennembrudsfarlig og træfsikker igen mod Spanien som mod Rumænien.
Pernille Larsen - UB
Igen ikke meget spilletid til backen.
Christina Krogshede – 1
Fik et kvarters tid på banen men havde det svært over for det offensive forsvar.
Camilla Dalby – 1
Kanonen er endnu ikke rettet helt ind. Fortsat mange afbrændere.
Rikke Skov – 3
Pålidelig med stærkt forsvarsspil. Ikke brugt i offensiven.
Jan Pytlick - 2
Landstræneren havde ikke modtrækkene over for spaniernes opdækning. Det var ved at koste dyrt.