Pytlick frygter ikke opdækning

Landstræner Jan Pytlick bekymrer sig ikke over mandsopdækningen, der blev en problem mod Serbien

Camilla Dalby og kollegaerne er klædt på til en ny omgang mandsopdækning, hvis det skulle forekomme, siger Jan Pytlick. (Foto: Ernst van Norde)
Camilla Dalby og kollegaerne er klædt på til en ny omgang mandsopdækning, hvis det skulle forekomme, siger Jan Pytlick. (Foto: Ernst van Norde)

AALBORG (ekstrabladet.dk): Det så slemt ud især efter pausen mod Serbien, da Trine Troelsen i flere omgange blev mandsopdækket i dansk undertal.

Det kostede i angrebsspillet, og serberne fik lov at hale ind på Danmark, der i en periode var i reel scoringskrise.

Helt så slemt ser Jan Pytlick ikke på det.

- Jeg mener, at vi fandt mange løsninger i løbet af kampen forleden. Efter at have set den igen har jeg klippet fire situationer ud, hvor det ikke var godt. Det har vi så trænet med, og jeg mener, at vi har nogle brugbare løsninger, hvis det skulle ske igen, siger landstræneren.

Læs også: Hvem er den største babe?

Det gør det dog sandsynligvis ikke - hvis ellers Pytlick har læst aftenens modstander fra Rumænien godt nok.

- Jeg tror ikke på, at de vil forsøge at mandsopdække os. De er selv klar over, at de er så stærke i en flad 6-0-opdækning, at det ikke vil blive nødvendigt, siger han.

Læs også: Thorsgaard: Lækkert at blive stylet

Netop forsvarsformationen har tidligere drillet Danmark. Således mødtes de to mandskaber i Makedonien ved EM i 2008.

- Da havde de spillet alle deres kampe med et fladt 6-0-forsvar, og så gik de pludselig frem i en 5-1 mod os, husker Pytlick.

Han har desuden set deres første kamp mod Spanien. Men det er ikke meget, han kunne tage med, som han ikke allerede vidste.

- Jeg fik set på højre back, at Melinda Geiger er en bedre skytte, mens Oana Soit er god mand til mand. Men det var vist det hele, siger han.

Du kan følge kampen live her på sitet fra klokken 20.45 - eller på TV 2.