BSV nedlagde Kolding

Simon Kristiansen og BSV slog Kolding i mændenes håndboldliga

Simon Kristiansen var hård ved sin gamle klub Kolding. (Foto: Claus Bonnerup)
Simon Kristiansen var hård ved sin gamle klub Kolding. (Foto: Claus Bonnerup)

Venstrehåndsskytten Simon Kristiansen var slem ved sine gamle holdkammerater fra Kolding, da BSV søndag eftermiddag vandt 30-28 i mændenes bedste håndboldrække.

Den elegante spiller med 'svip i håndleddet' sendte otte bolde forbi først Anders Pedersen og senere Ole Erevik i et topopgør, som endte med at blive en spændende affære.

Da Kolding skiftede Ole Erevik ind med et kvarter tilbage kom der grus i maskineriet hos hjemmeholdet og en seksmåls føring svandt ind til bare et enkelt mål.

Heldigvis havde Bjerringbro-Silkeborg en velspillende Simon Kristiansen, som med to af de tre mål sørgede for, at de danske mestre aldrig nåede op.

Mens Simon Kristiansen leverede igennem hele kampen havde først Andreas Toudahl og senere Mortensen 'et gyldent kvarter', hvor de førte sig frem.

I fravær af den skadede Bo Spellerberg fik anfører Anders Oechsler lov at boltre sig i angrebet med stor succes i form af otte mål.

Denne blev dog overgået af lille Lukas Karlsson, som scorede 10 gange hos landsmanden Anders Persson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere