Træner fyrer klubben

Flemming Oliver Jensen fik nok af Plock og forlader polsk håndbold efter et enkelt år

Flemming Oliver Jensen er færdig med Wisla Plock og polsk håndbold. (Arkivfoto: Lars Skaaning)
Flemming Oliver Jensen er færdig med Wisla Plock og polsk håndbold. (Arkivfoto: Lars Skaaning)

Normalt er det klubben, der fyrer træneren. I går var det danske Flemming Oliver Jensen, der fik nok af Plock!

Den polske klub er blevet én dansker færre i og med, træneren i går sagde op med øjeblikkeligt varsel i klubben, der bl.a. har målmand Morten Sejer i truppen og i sommer hentede Lars Møller Madsen i Skjern.

- Hvis nogen siger, at jeg fyrede klubben, kan man dårligt bebrejde dem. Men det er heller ikke sandheden, siger Flemming Oliver, der er stødt ind i en gevaldig østblok af gamle traditioner i forhold til bl.a. ledelsesstil – forhold, der til sidst betød, at den danske træner ikke så anden udvej end at forlade klubben med øjeblikkeligt varsel.

- Du kan kalde det et wake-up-call til klubben. Det er ikke så længe siden, at tingene begyndte at gå i den forkerte retning i klubben, og det er i allerhøjeste grad vigtigt, at Wisla Plock i fremtiden bliver moderne og visionær. Traditioner er gode – men visioner og fremskridt er endnu mere vigtige, siger Flemming Oliver, der ikke vil præcisere sine angreb på klubben yderligere.

Han takker fangruppen og klubbens ledelse – minus én vice-præsident…

- Jeg rejser hjem med en masse gode minder fra Polen og fra klubben og de mennesker, der har deres daglige gang her. Men jeg ønsker at brænde energien af PÅ banen – og ikke udenfor. Og det bliver i hvert fald skønt at vende hjem til familien, siger Flemming Oliver Jensen, der blev hyret af klubben i december sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere