Leegaard fik smæk i debuten

Per Leegaard fik debut for Skjern i aftenens runde i herreligaen, der blev afviklet med klare sejre til tre tophold, mens GOG tabte topkamp

Per Leegaard debuterede for Skjern med fem scoringer, men alligevel tabte vestjyderne til Kolding. (Foto: Ernst van Norde)
Per Leegaard debuterede for Skjern med fem scoringer, men alligevel tabte vestjyderne til Kolding. (Foto: Ernst van Norde)

De tre tophold hev komfortable sejre hjem i aftenens runde i herreligaen i håndbold, mens GOG led nederlag i topkampen ude mod AaB og dermed faldt bagud i forhold til konkurrenterne i toppen.

I Kolding debuterede højrebacken Per Leegaard for Skjern, men trods fem scoringer fra venstrehåndsspilleren tabte vestjyderne med 24-29 til de forsvarende mestre, der dermed fortsat indtager andenpladsen i ligaen.

Førstepladsen tilhører stadig BSV, der i lokalopgøret ude mod Århus GF vandt med 34-29 foran hele 3225 tilskuere, mens sidste sæsons DM-finalister fra FCK stadig rykkede op som nummer tre efter 38-20 hjemme over TMS Ringsted.

GOG faldt derimod tilbage på fjerdepladsen efter 26-30 ude mod AaB i rundens topkamp, og dermed hænger AaB stadig på i toppen på en femteplads, seks point efter førende BSV.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere