Viborg måtte betale spiller for at smutte

Håndboldklubben Viborg HK betalte ekslandsholdsspiller Per Leegaard penge for at skifte til Skjern. Klubben betalte også for to andre spilleres afgang

Per Leegaard, her i aktion for landsholdet, fik penge af sin tidligere klub for at lade sig sælge. (Foto: Lars Poulsen)
Per Leegaard, her i aktion for landsholdet, fik penge af sin tidligere klub for at lade sig sælge. (Foto: Lars Poulsen)

Når en profil skifter fra en håndboldklub til en anden, bliver der normalt sendt en pose penge den anden vej. Men sådan var det ikke tilfældet i håndboldklubben Viborg HK.

Her betalte Viborg den tidligere landsholdsspiller Per Leegaard penge for at skifte til rivalerne Skjern.

- Det siger noget om håndboldens aktuelle problemer, at vi ikke skal betale andet end løn for en mand som Per Leegaard. For bare et par år siden skulle vi have lagt en transfersum til Viborg, siger eliteudvalgsformand i Skjern Håndbold, Carsten Thygesen, til Jyllands-Posten.

Den opsigtvækkende fremgangsmåde skyldes Viborgs dårlige økonomi, som i seneste regnskab viste et underskud på 8,5 millioner kroner.

Tidligere på efteråret sendte Viborg derfor også de to løntunge topspillere Gabor Csaczar og Mikkel Aagaard af sted med en pose penge i bagagen.

- Det er tre af vores største aktiver på herreholdet. Vi havde regnet med, at vi skulle tjene på de tre spillere, og så ender det med at koste os penge at få dem væk. Det er træls og frustrerende, men en nødvendig investering i vores fremtid, erkender Peter Cassøe.

Per Leegaard, der søndag skiftede til Skjern, havde halvandet år tilbage af sin kontrakt med Viborg. Leegaard er gået ned i løn i Skjern, men bliver kompenseret af Viborg indtil sommerferien.

- Vi har betalt Per et engangsbeløb, hvorefter vi fra sommerferien har sparet hans løn i det sidste år af kontrakten, forklarer Peter Cassøe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere