Dramatik til sidste sekund i Skjern

Skjern vandt kneben sejr over Århus GF i højdramatisk ligaopgør med rødt og straffescoring i slutningen

Claus Møller Jacobsen kom i fokus i slutfasen. (Arkivfoto: Thorkild Amdi/Polfoto)
Claus Møller Jacobsen kom i fokus i slutfasen. (Arkivfoto: Thorkild Amdi/Polfoto)

SKJERN (ekstrabladet.dk): Et direkte rødt kort og to straffekast i det sidste minut.

Der var dramatik for alle pengene, da Skjern i aftes hev en kneben 21-20-sejr i land mod Århus GF.

Efter en udligning af Kasper Irming på straffekast med bare 37 sekunder tilbage var der ikke mange blandt de 1710 tilskuere i den lokale Arena, som troede på vestjysk gevinst.

Direkte rødt kort
Men Århus GF's Ronnie Vilstrup tabte hovedet, da han otte sekunder før tid skubbede Claus Møller Jakobsen ud over sidelinjen, da denne forsøgte et gennembrud.

Det gav både direkte rødt kort og et straffekast, som landsholdsspilleren Jesper Jensen sikkert omsatte til slutresultatet 21-20.

Skjern hænger dermed fortsat på lige efter topholdene med 14 point på en sjetteplads, mens Århus GF som næstsidst blot har hentet fire point i 11 kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere