Lange pause til Skjern-profil

Rune Ohm må belave sig på en pause på op imod et halvt år

Skjern må undvære én af holdets profiler det næste lange stykke tid.

Rune Ohm skal gennemgå en operation i sin venstre skulder og risikerer at gå glip af resten af sæsonen.

- Det er trist, og jeg er rigtig ked af det. Jeg synes, jeg har været uheldig nok, og nu var jeg ellers lige kommet så godt i gang, siger 29-årige Ohm i en pressemeddelelse.

Han har haft problemer med skulderen, siden han i slutningen af september i en hjemmekamp mod Viborg HK stødte frontalt sammen med en modstander.

Alligevel gennemførte han de efterfølgende fire kampe, før han for et par uger siden måtte trække sig fra banen.

- Forhåbentlig kan jeg blive klar til starten af det nye år, men i allerværste fald er min sæson mere eller mindre ovre. Det er smertefuldt at vide, at jeg ikke kan bidrage med noget på banen i det næste lange stykke tid, siger han.

Rune Ohm er i gang med sin anden sæson i Skjern-trøjen, og han står indtil videre noteret for 33 førsteholdskampe i Skjern samt 54 A-landskampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere