FCK blev snydt til sidst

Indhentede seks mål, men tabte alligevel i sidste øjeblik til Zagreb

Øv, øv og atter øv: Croatia Zagreb snød FCK til allersidst. (Foto: Lars Poulsen)
Øv, øv og atter øv: Croatia Zagreb snød FCK til allersidst. (Foto: Lars Poulsen)

FARUM (ekstrabladet.dk): Deres stenansigter fortalte det hele:

Det var surt show, da FCK´s mænd atter tabte i Champions League.

Københavnerne indhentede Zagrebs komfortable føring på 24-18 - men det var en meget fattig trøst, når kroaternes Valcic scorede sejrsmålet til 29-28 fem sekunder før tid.

- Sådan noget må bare ikke ske, lød det med bitterhed i stemmeføringen fra Steinar Ege.

Den erfarne norske målmand havde med flot spil holdt sit hold inde i kampen, og i de døende sekunder diskede han op med en fremragende fodparade. Men riposten havnede til keeperens store fortrydelse hos gæsterne.

Også FCK-træner Magnus Andersson havde naturligt nok den triste mine på.

- Vi kæmpede heroisk for at komme igen efter Zagrebs store føring, og det gjorde vi. Det er for surt, at det alligevel ikke blev belønnet med i hvert fald det ene point, sagde den svenske træner.

Efter dukkerten tyder alt på, at FCK skal overgå sig selv for at blive bedre placeret end nummer fire i den indledende pulje. Det er til gengæld også akkurat nok til at gå videre!

1 af 2 Steiner Ege tager sig til hovedet efter nederlaget. (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Øv, øv og atter øv: Croatia Zagreb snød FCK til allersidst. (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere