Lars Krogh på vej til Kasi-Jesper

Venner genforenes: Lars Jørgensen genforenes sandsynligvis med sin ven Lars Krogh Jeppesen i næste sæson hos Kasi-Jespers AG Håndbold

Lars Krogh Jeppesen og Lars Jørgensen er gamle venner, der også har spillet sammen på det danske landshold - bl.a. vandt de EM-guld sammen i 2008. (Foto: Lars Poulsen)
Lars Krogh Jeppesen og Lars Jørgensen er gamle venner, der også har spillet sammen på det danske landshold - bl.a. vandt de EM-guld sammen i 2008. (Foto: Lars Poulsen)

Vennerne Lars Krogh Jeppesen og Lars Jørgensen har indgået en aftale om at slutte karrieren på det samme hold.

Og det er ud til, at vennerne kan genforenes i næste sæson i AG Håndbold, hvor Jesper Nielsens firma KasiGroup er storsponsor.

- Hvis det kan lade sig gøre, vil det være alle tiders, siger Lars Krogh Jeppesen, som ingen regner med i BSV i næste sæson.

Trods kontraktudløb til sommer har den tidligere stjerne i Flensburg, Barcelona og THW Kiel ikke spurgt til fremtiden, hvilket den midtjyske klub har tolket som en forestående skilsmisse.

Langt hjem
Efter foreløbig to skadefyldte sæsoner, kan Lars Krogh Jeppesen kun deltage som forsvarsspiller, da fortidens gode skud og gennembrud er væk.

- Jeg gider ikke snakke mere fremtid, siger Lars Krogh Jeppesen, hvis ven Lars Jørgensen i øvrigt var i kontakt med den midtjyske fusionsklub, inden han i stedet valgte det nye storhold på vestegnen.

En genforening vil næsten bringe Lars Krogh Jeppesen tilbage til Avedøre, hvor det hele begyndte for mange år siden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere