Prokop udelukkes i tre år

Straffen for skandalen med amok-løb ind på banen er tillige Hypo-pointtab og bøde på 75.000 Euro

Tre år er han udelukket for ikke at holde sig ude af banen (Foto: henrik Schütt)
Tre år er han udelukket for ikke at holde sig ude af banen (Foto: henrik Schütt)

Det hjalp ikke Gunnar Prokop, at han tirsdag trak sig som træner for Hypo Niederösterreich og undskyldte sin skandaløse opførsel mod Metz med en tilføjelse om, at han søger psykologhjælp.

Onsdag faldt hammeren fra Det europæiske Håndboldforbund, EHF:

Prokop er idømt tre års udelukkelse fra al international håndbold, og han skal tillige til lommerne og betale en bøde på 45.000 Euro.

Samtidig fratrækkes Hypo pointet mod det franske hold, ligesom klubben skal slippe 30.000 Euro.

Den excentriske håndboldskikkelse med adskillige skandaler på cv´et er også udelukket på livstid, når det gælder EHF-tillidsposter, fremgår det af dommen fra "EHF Arbitration Tribunal" på forbundets hjemmeside.

Skandalen i Champions League-matchen på Hypos hjemmebane i Wiener Neustadt opstod, da der resterede syv sekunder.

Ved stillingen 27-27 var en fransk spiller i hurtigt opløb, men dette blev brutalt bremset, da den lille, elegante mand i habit mistede besindelsen totalt og amok-løb på banen.

Da en spiller for første gang i håndboldhistorien blev stoppet af en mand med slips (!), løb tiden ud og kampen sluttede uafgjort.

Men efter EHF-dommen står det altså fast, at Metz tilkendes begge point.

Aalborg DH er i samme CL-pulje.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere