Gysersejr til KIF

De danske mestre satte stor føring over styr mod Mors-Thy, men vandt på straffekast i sidste sekund

Kolding-playmaker Lukas Karlsson blev matchvinder med sin straffekastscoring efter tid. (Arkivfoto: Jesper Dall/Polfoto)
Kolding-playmaker Lukas Karlsson blev matchvinder med sin straffekastscoring efter tid. (Arkivfoto: Jesper Dall/Polfoto)

Koldings danske mestre blev reddet efter tid i Thisted.

Den nye svensker hos mestrene, Lukas Karlsson, var iskold, da han efter tid stod ansigt til ansigt med målmand Søren Pedersen. Landsholdsspilleren lagde bolden ind på straffe til 27-26, og mestrene kunne ånde lettet op efter en hektisk kamp.

Efter at have ført med otte mål 12 minutter før tid satte Mors-Thy en spurt ind og jublede var str, da Allan Damgaard udlignede til 26-26 med 35 sekunder tilbage.

Svage dommere
To svage dommere, Morten Langgaard og Peter Hansen, turde ikke andet end at dømme straffe, da Boris Schnuchel gik fra baglinjen, men sørgede for at 'kollidere' med hjemmeholdets Jakob Larsen.

Det blev prikken over i'et i en helt igennem pinlig indsats af de to nye dommere i den bedste række. Tre gange undervejs stjal de herrer f.eks et mål fra hjemmeholdet ved ikke at have den nødvendige koldblodighed.

Matchvinderen blev også Koldings topscorer med 10 træffere, mens 'skurken' Jakob Larsen blev Mors-topscorer med fem mål.

I aftenens anden kamp i ligaen vandt sidste års DM-finalister med 35-29 på udebane over Viborg og rykker op på andenpladsen, tre point efter rørende KIF.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere