ADH overvejer at droppe Gigantium

Klubben har stadig flest tilskuere på hjemmebane i kvindeligaen - men tallet er halveret i forhold til sidste sæson til 1.700

Der er masser af tomem sæder i Gigantium til Aalborg DH's hjemmekampe som her mod Odense GOG. (Foto: Mick Anderson/Polfoto)
Der er masser af tomem sæder i Gigantium til Aalborg DH's hjemmekampe som her mod Odense GOG. (Foto: Mick Anderson/Polfoto)

Aalborg DH overvejer at skifte Gigantium ud med Aalborg Stadionhal.

Årsagen er, at tilskuertallet er blevet næsten halveret i forhold til sidste sæson.

- Hvis virkeligheden er, at 1500-1800 tilskuere vil se holdet spille, kan det være en god idé at flytte. Dels ligger der en økonomisk gevinst grundet lavere leje, dels vil stemningen og atmosfære kunne forbedres.

- I Gigantium kræves i hvert fald over 3.000 fremmødte, hvis der skal skabes en passende stemning, siger direktør og klubejer Jan Hansen.

Indtil nu har Aalborg DH trukket gennemsnitligt omkring 1.700 tilskuere pr. kamp. Det er en nedgang på 43 procent - men ikke desto mindre er der stadig tale om den største opbakning i HåndboldLigaen.

Onsdag sikrede Aalborg DH sig en hårdt tiltrængt sejr på 27-21 over bundproppen SønderjyskE.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere