Mikkel bænkevarmer i kæmpesejr

Danskeren fik kun 11 minutter på banen, da PSG hentede sæsonens 14. sejr i træk

Knæet driller stadig Mikkel Hansen (Arkivfoto: All Over Press)
Knæet driller stadig Mikkel Hansen (Arkivfoto: All Over Press)

Mikkel Hansen fik blot 11 minutters spilletid, da Paris Saint-Germain lørdag aften hentede sæsonens 14. sejr ud af 14 mulige med en kæmpesejr på 45-29 på udebane over midterholdet Selestat.

Den danske stjernespiller indledte kampen på bænken og blev sat ind efter 19 minutters spil ved stillingen 14-6. Han bidrog efterfølgende med en enkelt scoring på to forsøg (til 20-8) indtil pausestillingen 24-9, men derefter kom han ikke på banen igen.

Det var desuden let at konstatere, at Mikkel Hansen i et vist omfang fortsat er plaget af sit dårlige knæ. Eksplosiviteten, hurtigheden og springkraften er fortsat ikke optimal, og danskeren vil hellere dirigere rundt, end han selv vil afslutte.

Se også:

Se også: Mikkel Hansen: Paris skal have et storhold

Men der var også rigeligt med plads til at spare den 26-årige dansker mod en modstander, der allerede efter mindre end ti minutters spil var bagud 1-6.

Topholdet var fuldstændig overlegent på alle punkter, og PSG lod således også storskytten på højre back, kroatiske Marko Kopljar, sidde længe på bænken efter at have bidraget med fem mål i de første 25 minutter.

Til gengæld tog den spanske verdensmester Antonio Garcia fat på venstre back med otte mål, mens fløjene Samuel Honrubia og Luc Abalo som syvmålsskytter bidrog med stribevis af scoringer på kontra i en let sejr, der kun blev sjusket mindre i anden halvleg, end den kunne have været.

Se også:

Se også: Nu er Mikkel Hansen 'kun' verdens næstbedste

Men fra 34-15 var koncentrationen forsvundet, og hjemmeholdet fik lov at lege med i slutfasen foran ca. 5000 tilskuere på hjemmebane i Alsace.

PSG fører den franske liga suverænt med et forspring på seks point til Montpellier.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere