Rystet Wilbek: Alt gik galt for os

Landstræneren kunne ikke forklare afklapsningen i VM-finalen til Spanien1

Ulrik Wilbek indrømmede efterfølgende, at han i håndbold aldrig har oplevet noget værre. (Foto: Lars Poulsen)
Ulrik Wilbek indrømmede efterfølgende, at han i håndbold aldrig har oplevet noget værre. (Foto: Lars Poulsen)

Han endte med at gå, inden interviewet var slut.

Ulrik Wilbek var rystet - måske mere end nogensinde - da TV 2 ville gennemføre det traditionelle interview med landstræneren umiddelbart efter VM-finalen.

Men de spørgsmål og svar fik hurtigt en ende, da han rystede på hovedet og gik sin vej. Tydeligt irriteret over at skulle evaluere hele Danmarks VM i minutterne efter ydmygelsen til værterne.

- Ja, svarede han kort og gik.

Forinden nåede han at sige følgende om finalen:

- Alt gik galt i dag. Vi dækker dårligt op...det fungerer bare ikke. Det var en offday, nåede han at sige forinden.

- Jeg kan ikke forklare det. Vi ændrede hele tiden for at få det til at fungere. Måske var det for meget. Men der var ikke flere ressourcer. Der var ikke mere at gøre, sagde Wilbek, inden han vendte sig og gik.

[[[[[

VM-FINALER GENNEM TIDERNE

1954 Sverige-Vesttyskland 17-14
1958 Sverige-Tjekkoslovakiet22-12
1961 Rumænien-Tjekkoslovakiet 9-8
1964 Rumænien-Sverige 25-22
1967 Tjekkoslovakiet-Danmark 14-11
1970 Rumænien-Østtyskland 13-12
1974 Rumænien-Østtyskland 14-12
1978 Vesttyskland-Sovjetunionen 20-19
1982 Sovjetunionen-Jugoslavien 30-27
1986 Jugoslavien-Ungarn 24-22
1990 Sverige-Sovjetunionen 27-23
1993 Rusland-Frankrig 28-19
1995 Frankrig-Kroatien 23-19
1997 Rusland-Sverige 23-21
1999 Sverige-Rusland 25-24
2001 Frankrig-Sverige 28-25
2003 Kroatien-Tyskland 34-31
2005 Spanien-Kroatien 40-34
2007 Tyskland-Polen 29-24
2009 Frankrig-Kroatien 24-19
2011 Frankrig-Danmark 37-35
2013 Spanien-Danmark 35-19

]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer