’Det var ikke et dansk landshold værdigt’

Rene Toft Hansen har ondt af de tilskuere, der har brugt en masse penge på at rejse ned og støtte holdet

Henrik Toft i knæ ved medaljeceremonien. (Foto: Lars Poulsen)
Henrik Toft i knæ ved medaljeceremonien. (Foto: Lars Poulsen)

BARCELONA (ekstrabladet.dk): Heller ikke Rene Toft Hansen kunne forklare, hvad der gik galt for det danske landshold i det totale sammenbruds-nederlag på 19-35.

- Ikke lige nu. Det var noget lort. Frygteligt. Pinligt. Det var ikke et dansk landshold værdigt. Vi faldt jo fuldstændig sammen, siger den danske stregspiller til ekstrabladet.dk.

Efter 20 minutter var Danmark stadig med i kampen, selvom man havde spillet elendigt - men kun var bagud 8-9. Der var altså rigeligt med muligheder for at komme tilbage i kampen, men det formåede holdet ikke og lavede i stedet den ene fejl efter den anden og endte med at blive spilelt ud af banen.

Læs også:

Ulrik Wilbek indrømmede efterfølgende, at han i håndbold aldrig har oplevet noget værre. (Foto: Lars Poulsen) Håndbold Rystet Wilbek: Alt gik galt for os

- Vi kom ikke igennem deres forsvar, og så fik vi den bare lige i hovedet igen med kontraangreb. Vi slog nærmest op i banen. Vi var helt modløse. Ingenting fungerede, folk virkede trætte, og der var ikke engang kræfter til at løbe hjem. Folk havde åbenbart brændt alt af i semifinalen.

Læs også:

Den danske bænk i løbet af 2. halvleg søndag aften...(Foto: Lars Poulsen) Håndbold Historisk røvfuld til Danmark

- Det virker helt grotesk, at vi ikke skulle være klar til en VM-finale, så jeg vælger at tro, at det var, fordi vi ikke havde mere at give af. Det burde ikke være så svært at sætte sig op til en finale. Det er fuldstændig sindssygt, siger Rene Toft Hansen og udtrykekr sympati med de danske tilskuere, der er rejst til Barcelona.

Læs også:

Håndbold VM’s flop og overraskelser

- Det er det mest pinlige nogensinde. Jeg har så ondt af de tilskuere, der har fået fly i sidste sekund og måske har betalt en formue for at tage ned og støtte os - og så leverer vi sådan en gang lort, siger han og ryster på hovedet og erkender, at han mest af alt bare har lyst til at sætte sig ind i omklædningsrummet og lukke af for det hele.

[[[[[

VM-FINALER GENNEM TIDERNE

1954 Sverige-Vesttyskland 17-14
1958 Sverige-Tjekkoslovakiet22-12
1961 Rumænien-Tjekkoslovakiet 9-8
1964 Rumænien-Sverige 25-22
1967 Tjekkoslovakiet-Danmark 14-11
1970 Rumænien-Østtyskland 13-12
1974 Rumænien-Østtyskland 14-12
1978 Vesttyskland-Sovjetunionen 20-19
1982 Sovjetunionen-Jugoslavien 30-27
1986 Jugoslavien-Ungarn 24-22
1990 Sverige-Sovjetunionen 27-23
1993 Rusland-Frankrig 28-19
1995 Frankrig-Kroatien 23-19
1997 Rusland-Sverige 23-21
1999 Sverige-Rusland 25-24
2001 Frankrig-Sverige 28-25
2003 Kroatien-Tyskland 34-31
2005 Spanien-Kroatien 40-34
2007 Tyskland-Polen 29-24
2009 Frankrig-Kroatien 24-19
2011 Frankrig-Danmark 37-35
2013 Spanien-Danmark 35-19

]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer