Rasmus Lauge: Vi får på munden

Playmaker Rasmus Lauge forventer en mere end almindeligt hård opgave mod Tunesien

Rasmus Lauge ved, at Tunesien spiller med musklerne i forsvaret. (Foto: Lars Poulsen)
Rasmus Lauge ved, at Tunesien spiller med musklerne i forsvaret. (Foto: Lars Poulsen)

ZARAGOZA (ekstrabladet.dk): Rasmus Lauge kan godt finde tandbeskytteren frem til kampen mod Tunesien.

Nordafrikanerne ventes nemlig at diske op med lidt af hvert i deres forsvar, så playmakeren er forberedt på en hård opgave.

- De står godt i forsvaret og smadrer til! Vi skal lægge os op på samme niveau som dem, for ellers får vi alt for meget på munden, og så bliver det en rodet affære.

Læs også:

Se også: Kroatien giver VM-værtsnationen de første klø

- Jeg ved ikke, om de har fået mange udvisninger, men de slår til og tackler hårdt, så man skal være klar til at tage nogle dueller. Og det er ikke bare Issam Tej - det er dem alle sammen, siger BSV-spilleren med henvisning til tunesernes hårde forsvars-hund og stregspiller, der er berygtet for indimellem at gå over stregen.

- Det er et fint hold, men hvis vi står godt i vores eget forsvar, burde vi kunne løbe nogle kontraer på dem, for det er ikke et vanvittigt godt returløbshold, siger Lauge, der ser frem til knald-eller-fald-kampen.

- Slutrunden HAR været i gang, nu går den bare endnu mere i gang, siger Lauge.

Se også:

Se også: Sådan er Danmarks vej til VM-medaljer

Og kampen i aften har Danmark som favoritter mod et tunesisk hold, som Danmark uden f.eks. Mikkel Hansen også vandt over i en træningskamp for to uger siden. Det erkender Ulrik Wilbek.

- Tunesien kender vi. Vi spillede en tæt kamp med dem før VM. De er selvfølgelig blevet svækket af, at deres højre back er blevet skadet. Men de har en utrolig gejst og en masse fightervilje.

- Hvis man ikke sidder på dem fra starten af, så er de også med i 60 minutter. Man skal være skarp. Men vi er klare favoritter. Det kan vi ikke løbe fra.

Sådan spilles knockoutkampene ved VM i Spanien:

1/8-finaler

Søndag 20/1, kl. 15.45: Tyskland-Makedonien

Søndag 20/1, kl. 17.30: Brasilien-Rusland

Søndag 20/1, kl. 20.15: Island-Frankrig

Søndag 20/1, kl. 20.15: Danmark-Tunesien

Mandag 21/1, Kl. 19.00: Spanien-Serbien

Mandag 21/1, Kl. 19.00: Kroatien-Hviderusland

Mandag 21/1, Kl. 21.30: Slovenien-Egypten

Mandag 21/1, kl. 21.30: Polen-Ungarn

Besejrer Danmark Tunesien søndag aften, venter en kvartfinale mod toeren fra gruppe C eller treeren fra gruppe D. Den kamp er fastsat til onsdag kl. 18.15.

Se alle grupperne her

0 kommentarer
Vis kommentarer