Danmark skød sig til VM

Danmarks U-21 håndbolddrenge slog Serbien 27-19 og er dermed klar til VM

Theis Baagøe var med til at brage Danmarks U 21-drenge til VM (Foto: Aleksandar Djorovic)
Theis Baagøe var med til at brage Danmarks U 21-drenge til VM (Foto: Aleksandar Djorovic)

Det danske U 21 landshold skød sig bogstaveligt talt til sommeren VM for U 21-landshold i Bosnien.

Langskytterne Theis Baagøe og Lasse Andersson holdt en forsinket nytårsaften, da Danmark med en sikker sejr over Serbien blev VM-klar.

Læs også:

Se også: Wilbek: I aften topper vi holdet

De to lskarpskytter fra henholdsvis Bjerringbro Silkeborg og Ringsted scorede hver otte gange i den afgørende kamp, hvor de danske talenter efter en lige 1. halvleg trak afgørende fra efter pausen.

Også en tredje mand fra bagkæden, Ribe Esbjergs venstrehånd Jonas Langerhuus bidrog til den store sejr med fire kasser.

Læs også:

Se også: VM-spiller: Der bliver knald på mod Slovenien

Kvalifikationen kan kaldes for lidt af et svendestykke for den nye U 21-træner Henrik Kronborg, da Danmark ikke havde fået den nemmeste lodtrækning.

Nu får den talentfulde årgang muligheden for at gentage triumfen fra VM for U 19-hold i Argentina, hvor Danmark for to år siden blev verdensmestre.

0 kommentarer
Vis kommentarer