To stjerner til Mikkels franske klub

Stregspilleren Igor Vori og højrefløjen Fahrudin Melic skifter til Paris Saint-Germain fra næste sæson

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Rygterne har svirret længe, og nu er det så en nagelfast sandhed: Mikkel Hansen får to nye og særdeles rutinerede klubkammerater fra næste sæson, når Paris Saint-Germain efter al sandsynlighed skal ud og teste sig mod de største klubhold i Champions League.

Pariser-klubben har netop meddelt, at den kroatiske stjerne-streg Igor Vori skifter fra Hans Lindbergs tyske klub HSV Hamburg til Paris Handball, hvor den 32-årige verdensstjerne får følgeskab af højrefløjen Fahrudin Melic, der skifter fra slovenske Gorenje Velenje til byernes by.

Læs også: Se også: Irming og Olsen i VM-farezonen Irming og Olsen i VM-farezonen

Den 28-årige montenegriner er en rapfodet og målfarlig herre, som Mikkel Hansen efter al sandsynlighed får lejlighed til at hilse på allerede i morgen, når Danmark i Totralkredit Cup møder netop balkan-artisterne i Aalborg i den anden af tre test-kampe op til VM i Spanien senere på måneden.

Begge har underskrevet to-årige aftaler med Mikkel Hansens klub på kontrakter, der løber fra 1. juli i år og frem.

0 kommentarer
Vis kommentarer