Kasi-Jesper: Jeg elsker islændinge

Storkamp af Olafur Stefansson får Jesper Nielsen til at håbe, at legenden vil blive i AG København

Jesper Nielsen var en meget glad mand lørdag aften. (Foto: Lars Poulsen)
Jesper Nielsen var en meget glad mand lørdag aften. (Foto: Lars Poulsen)

BARCELONA (ekstrabladet.dk): Missionen er lykkedes.

AG København har efter få sæsoner sikret sig en plads blandt de allerbedste hold i Europa. Til stor glæde for Jesper Nielsen, bestyrelsesformand i den danske mesterklub.

Se også: Så gode var AGK'erne i Barcelona

- Vi har opfyldt målsætningen, og jeg vil gå så vidt at sige, at vi er favoritter i Final 4. Vi har jo lige slået de forsvarende mestre ud, sagde han.

- Meeeen, skyndte han sig at tilføje: Lad os nu tage én kamp ad gangen. Det er nogle svære hold, der er tilbage. Min drøm hedder AG København mod Kiel i finalen.

Se også: Boldsen: Helt fantastisk

Han kunne se de fire islændinge trække læsset i Palau Blaugrana lørdag aften med Olafur Stefansson som et naturligt midtpunkt i en ret velsmurt offensiv.

- Islændinge vil altid have en stor plads hos mig og i AG København. Det vidner forestillingen i aften også om. Jeg har haft et suverænt godt samarbejde med både Gudjon Valur Sigurdsson og Olafur i de seneste tre år i Tyskland og Danmark. Og det er ærgerligt, at vi nu mister Gudjon (skal til Kiel, red.).

- Vil du ikke gerne tage en tørn mere med Olafur?

Se også: Ærlig Nøddesbo: De klogeste vandt

- Jo, men vi har givet håndslag på, at vi først snakker fremtid efter OL, sagde Nielsen med henvisning til den 38-årige legende, der var banens bedste mod Barcelona men som døjer med småskader og generelt ligner en mand, der synger på sidste vers som professionel håndboldspiller.

- Han viser i dag, at han stadig hører til blandt de allerbedste, sagde Jesper Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere