Nikolaj også klar til Final 4

Nikolaj Markussen og Atletico Madrid også klar til slutkampene i Champions League

Nikolaj Markussen skød Atletico Madrid i Final 4. (Foto: Lars Poulsen)
Nikolaj Markussen skød Atletico Madrid i Final 4. (Foto: Lars Poulsen)

Der bliver solid dansk deltagelse, når Final 4 i håndboldherrernes Champions League går løs i Köln i slutningen af næste måned.

Se også: Direktøren: Vi vinder Final 4 Se også: Direktøren: Vi vinder Final 4

Som bekendt spillede Mikkel Hansen og AG København sig ind i det gode selskab med lørdagens triumf i Barcelona. Og københavnerne får selskab af en landsmand til finalestævnet.

Se også: AGK-helt har brug for pause Se også: AGK-helt har brug for pause

Lørdag aften sikrede landsholdsspilleren Nikolaj Markussen sig sammen med Atletico Madrid sig nemlig også ind blandt de sidste fire, da spanierne besejrede slovenske Koper med 31-24.

Se også: Kasi-Jesper: Jeg elsker islændinge Se også: Kasi-Jesper: Jeg elsker islændinge

Den tårnhøje skarpskytte blev tilmed spansk topscorer med otte mål, da madrilenerne indhentede Kopers tremåls-forspring fra første opgør. Derfor er der ikke noget at sige til, at det var en glad og tilfreds Markussen, som søndag morgen satte sig til Twitter-tasterne.

- Vågner med et smil på læben! Den er god nok, turen går til Køln og Final4, skriver den store mand.

I de to sidste kvartfinaler møder spanske Ademar Leon Füchse Berling, mens THW Kiel møder Croatia Zagreb.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere