Viborg kasserer kæresten

Viborg præsenterer ny målmand i den kommende uge - men det bliver alligevel ikke Isabelle Gulldéns svenske kæreste

Susanne Wilbek er ikke længere interesseret i den svenske målmand Linus Persson. (Foto: Claus Bonnerup)
Susanne Wilbek er ikke længere interesseret i den svenske målmand Linus Persson. (Foto: Claus Bonnerup)

Sportschef Susanne Wilbek har i 11. time kasseret 'kæresten'.

Det svenske håndboldpar, Isabelle Gulldén og Linus Persson skulle efter planen fra næste sæson have været forenet udenfor banen i den jyske domkirkeby.

Forleden var Susanne Wilbek på et sidste besøg i Sverige for at se Linus Persson passe målet for Lugi, Lund, og det fik fået den gamle landsholdsmålmand på andre tanker.

Det var ikke imponerende, hvad hun så.

I hvert fald blev det ikke til en kontrakt til den tidligere svenske u- og y-landsholdsmålmand, som evt. må se sig om efter en anden klub, da Lugi allerede er i gang med at afsøge markedet for målmænd.

Her har Viborg hurtigt fundet en anden erstatning fra udlandet for den store serbiske målmand Dane Sijan, og nyerhvervelsen vil efter planen blive præsenteret i denne uge.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere