Viborg-skuffelse i Leipzig

Er bagud 29-30 før returkampen i Cup Winners Cup

Viborg tabte skuffende til Leipzig. Billedet her er fra en kamp mod Team Esbjerg. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)
Viborg tabte skuffende til Leipzig. Billedet her er fra en kamp mod Team Esbjerg. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)

Vinderen af det danske grundspil burde kunne besejre nummer fire i den tyske Bundesliga.

Men Viborgs håndboldkvinder skuffede ved at tabe 29-30 (15-14) i Leipzig. Således tog tyskerne det første stik i semifinalen i den europæiske Cup Winners Cup.

Der er returkamp i Viborg 2. påskedag.

Danskerne kom ellers fint fra start med flere føringer på tre mål, men det skabte øjensynligt blot en falsk tryghedsfornemmelse.

Se også: Drama i slaget om Vestjylland

Styret af danske Stefan Madsen, spillede de undertippede tyskere med stort engagement og havde samtidig forbløffende let ved at splitte Viborg-forsvaret.

Set med danske øjnene var det ekstra interessant, hvordan Leipzig-højrefløjen Louise Lyksborg præsterede.

Hun er hentet til Viborg med virkning fra næste sæson som erstatning for Cristina Varzaru og markerede sig med fire træffere, de tre på kontraangreb.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere