Svenskere: Nej tak til til AGK

IK Sävehof risikerer at trække AG København i Champions League-ottendedelsfinalen

Boldsen og AGK imponerer svenskerne (Foto: Jens Dresling)
Boldsen og AGK imponerer svenskerne (Foto: Jens Dresling)

AG København har ikke lagt skjul på, at ønskemodstanderen i næste runde af mændenes Champions League er svenske IK Sävehof.

Svenskerne er omvendt ikke begejstrede for udsigten til at møde de forsvarende danske mestre i næste runde.

Se også: AGK: Vi vil møde Sävehof i 1/8-finalen

- AG København virker som en umulig modstander, det danske hold er formentlig et af verdens fire bedste hold lige nu, siger klubbens direktør Stefan Albrechtson til B.T.

Det er dog en lille trøst for svenskerne, der også kan trække Veszprem fra Ungarn eller Cimos Koper fra Slovenien, at et møde med AG København formentlig vil kunne lokke mange tilskuere til fra Danmark.

Se også: Kasi-Jesper: Vi får ny en hal i 2013

IF Sävehof har hjemme i Partille lidt uden for Göteborg og har tænkt sig at flytte kampen til Scandinavium, hvor der er plads til 12.000 tilskuere.

Sävehof blev nummer tre i sin indledende gruppe efter FC Barcelona og Croatia Zagreb. Holdet imponerede undervejs ved at vinde hjemmekampen mod Zagreb med 28-25.

Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne foretages klokken 11 og kan følges via livestream på det europæiske håndboldforbunds hjemmeside.

0 kommentarer
Vis kommentarer