AGK før Kiel-brag: Vores største kamp

Der kommer knald på, når AG København søndag tager imod Kiel i Champions League

Joachim Boldsen får kam til sine lokker søndag i Brøndby Hallen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Joachim Boldsen får kam til sine lokker søndag i Brøndby Hallen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Den videre deltagelse i Champions League er sikret. Andenpladsen i gruppen er såmænd også sikret.

Alligevel vil AG Københavns hjemmekamp søndag i mesterholdsturneringen mod THW Kiel overgå alt, der indtil nu har foregået i håndboldmæssig forstand på dansk grund.

- Det er vores største kamp til dato. Vi bliver mildest talt kimet ned fra alle verdenshjørner og vi får stort set hele håndboldeuropa på besøg på pressepladserne, fortæller direktør Søren Colding.

Læs også:

Se også: Danmark vil slås mod skandale-seedning

Kampen er af det europæiske håndboldforbund valgt som ugens kamp, hvilket betyder, at Eurosport og EHF's tv viser kampen live. Derudover er der medier fra Tyskland, Norge, Sverige, Island og Frankrig på tribunerne.

Årsagen til kampens størrelse hænger delvist sammen med Kiels status. Klubben regnes som verdens måske bedste og tæller verdensstjerner som Filip Jicha, Thierry Omeyer, Kim Andersson og Momir Olic. De nåede Champions League-finalen i 2007, 2008, 2009 og 2010, hvoraf to af kampene blev vundet.

Læs også:

Se også: Ny AGK-formation: Hvidt med i angrebet

AGK fortæller, at man har været nødt til at låne flere selskabslokaler på Brøndby Stadion ved siden af Brøndby Hallen på grund af de mange spisende gæster.

- Vi har 2.000 spisende gæster, hvilket betyder at vi også kommer til at fylde loungerne på Brøndby Stadion. Både Michael Laudrup og Vilfort Loungerne bliver helt fyldt med 1.000 spisende håndboldgæster den dag ligesom vi fylder alle faciliteter i selve arenaen. Det er den absolut største kamp vi har arrangeret, fortæller Colding.

Kampen vises på DR1 søndag eftermiddag fra klokken 16.30.

0 kommentarer
Vis kommentarer