Chok-seedning til danske EM-helte

EM-guldvinderne seedes som nummer ni til OL - under f.eks. værtsnationen Storbritannien...

Mikkel Hansen og co. kan ende i en skrækpulje ved OL. (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Hansen og co. kan ende i en skrækpulje ved OL. (Foto: Lars Poulsen)

Ét styk VM-finale i 2010 efterfulgt af EM-guld i januar og placering som nummer ét på verdensranglisten er ingen garanti for noget som helst for det danske herrelandshold i håndbold.

I hvert fald ikke når det kommer til den forestående OL-slutrunde i London til sommer.

Læs også:

Se også: Danmark møder Tyskland to gange

Hér er EM-heltene blevet seedet som nummer ni af i alt 12 deltagere. Blandt andet efter Storbritanniens værter.

Det internationale håndboldforbund, IHF, har udsendt en seedning frem mod lodtrækningen 2.-3. juni. Og hér er verdensmestrene fra Frankrig i øverste seedningslag med vinderen af den formodet sværeste OL-kvalifikationsgruppe bestående af Spanien, Polen, Serbien og Algeriet.

Læs også:

Se også: Fløje kan blive taberne i OL-spillet

I andet seedningslag ligger vinderne af de næste to kvalifikationsgrupper - muligvis Sverige og Kroatien, mens tredje lag består af toerne fra grupperne.

Fjerde lag består af toeren fra kvalifikationsgruppe 3 samt værtsnationen. Og først i femte lag kommer Danmark og den pan-amerikanske mestre fra Argentina.

Læs også:

Se også: Wilbek ryster på hovedet af OL-seedning

Nederste lag udgøres af Korea (asiatiske mestre) og Tunesien (afrikanske mestre).

Som værtsnation har Storbritannien i øvrigt ret til ved lodtrækningen selv at vælge gruppe, når resten af holdene er fordelt.

0 kommentarer
Vis kommentarer