SÃO BERNARDO (ekstrabladet.dk): Målsætningen er nået. VM-kvartfinalen er sikret, og en plads i OL-kvalifikationen til maj det samme. Men men men …

Det danske kvindelandshold var nærmest begravet mod upåagtede Japan, da Ann Grete Nørgaard, aka AG São Paulo, fik udlignet til 19-19 i den ordinære spilletid og reddet Jan Pytlicks tropper på randen af en pinlig VM-exit.

Og i den forlængede spilletid fik Danmark anført af en forrygende målmand Christina Pedersen så endelig skabt den fornødne afstand til Solens Døtre og vandt 23-22 på en dag, da solen langt om længe skinnede på VM-byen São Paulo.

Tekniske fejl på stribe, uskarp kontrafase og spillere så nervøse, at de var uvenner med bolden betød, at Japan ikke lod sig løbe over ende af den klart bedre danske fysik.

Løb i fælderne
Trods en hektisk indledning kom Danmark ellers ganske fint fra start med en hurtig føring på to mål, men fejlene, dumhederne og store afbrændere i frie positioner kostede. Og danskerne lavede lige præcis alle de fejl, de ikke måtte lave mod en modstander, der ganske enkelt ikke havde Danmarks niveau. Eller burde have det.

Japanerne fik klogt de rådvilde og stressede danske spillere til at løbe i fælderne med et hele tiden skiftende offensivt forsvar, der gang på gang opfangede dårlige afleveringer og tvang danskerne hen i de løbebaner alt for tæt på forsvaret, japanerne gerne ville have.

Frustrationerne tog til, og på bænken havde Pytlick ingen løsninger. Japan kom på 6-6, og i 1. halvlegs sidste fem minutter vendte de også 8-9 til 11-9-føring ved det befriende pausefløjt efter en halvleg, hvor stort set ingen danskere kunne sige sig fri for fejl.

Pressede afslutninger
Man kunne især have forventet mere af bevægelige spillere som Trine Troelsen og Kristina Kristiansen, mens det var mere forventeligt, at tungere spillere som Line Jørgensen og Pernille Larsen ville have problemer. Afslutnings-niveauet var generelt bare svagt!

I den anden ende spillede det danske forsvar på minimum af det forventede. Med udgangspunkt i den sædvanlige 6-0-opstilling tvang de ofte med mere fysik japanerne til pressede afslutninger, som Christina Pedersen pillede så enkelt, som man kunne forvente.

Men den danske keeper måtte alligevel flere gange hive et par store redninger frem, og andre gange fik f.eks. højrebacken Shio Fujii lov at trykke af alt for tæt på mål. Og så er hendes håndleds-svirp altså giftigt.

Begravet i sushi-affald
Danmark sled sig til en 13-12-føring, men det usikre spil fortsatte, og dumme fejl blev straffet af effektivt af japanerne med tre mål i træk, og igen måtte danskerne slide sig tilbage i kampen.

Japanerne jublede overstrømmende på bænken over hver en vellykket aktion, mens danskerne spillede som om, de skulle indhente ti mål på to minutter. Men de var altså kun bagud med et enkelt eller to mål. Og så blev det alligevel tre måls forskel ved 15-18 og 16-19. Men dybt begravet i sushi-affald løsnede det hele op.

Mette Melgaard fik reduceret til 17-19 på kontra, Pernille Larsen tordnede den ind til 18-19. Alle de få tilskuere stod op, og fire sekunder før sled Susan Thorsgaard sig til et straffekast. Ann Grete Nørgaard udlignede iskoldt til 19-19, og så var der dømt forlænget spilletid.

Kæmpede som besatte
Trine Troelsen åbnede ekstradramaet med to scoringer, men intet skulle være nemt denne aften. En forkert udskiftning kostede mistet bold og en udvisning, men Christina Pedersen hev et par mirakler mere op af posen.

Trine Troelsen hamrede den ind til 23-22, og i det sidste minut kæmpede forsvaret som besatte for at holde japanerne væk. Og det lykkedes. Men hvem andre end Christina Pedersen skulle slutte kampen med en redning. Puha!