Annonce:
Annonce:

VM-debutanter behøver ikke kigge på

Der er udsigt til spilletid for de fire spillere, der i Brasilien er mødt op til deres første seniorslutrunde

Maria Fisker kan se frem til at høste slutrunde-erfaring. (Foto: Thorkild Amdi)
Maria Fisker kan se frem til at høste slutrunde-erfaring. (Foto: Thorkild Amdi)
Annonce:
Følg Håndbold

Fire spillere kan få debut ved en slutrunde med A-landsholdet, når Danmark lørdag åbner VM-turneringen i Brasilien med at møde Uruguay.

Og meget tyder på, at de fleste af dem ret hurtigt vil få lov at deltage i spillet hos det afbudsramte danske hold. Det er i hvert fald landstræner Jan Pytlicks intention at få så mange folk i gang som muligt i de to første kampe mod Uruguay og Argentina.

Det er venstrefløjen Maria Fisker fra Viborg HK ikke ked af at høre.

- Jeg glæder mig så meget til at komme i gang. Jeg går rundt om mig selv hele tiden hernede og vil meget gerne vise, at der er en grund til, at jeg er her, siger hun.

Hun er selv en lille smule overrasket over, at det allerede som 21-årig er lykkedes at opfylde drømmen om en slutrunde med landsholdet.

Annonce:

Men takket være erfaringen fra ungdomslandsholdet ved hun nogenlunde, hvad der kræves, når man kæmper om medaljer i en lang turnering.

- De har faktisk været gode til at gøre tingene på samme måde på ungdomslandsholdene, både hvad angår rutiner til træning og angrebsåbninger. Så føler man sig heller ikke helt fortabt på A-landsholdet.

- Jeg ved, at det handler om at være knivskarp hver dag. Og så skal man være god til hurtigt at lukke kampene ned og lade det dårlige ligge, så man er klar til næste opgave, siger hun.

Louise Burgaard fra Team Tvis Holstebro har været med til tre slutrunder som ungdomsspiller. Hun prøver også at lade som om, at det bare er endnu et mesterskab.

- Lederne har sagt, at vi bare skal være fremme i skoene og ikke være bange for de gamle.

Annonce:

- Vi prøver at sætte os i respekt, og så må man tage de tæsk, man får, siger hun med et grin og et drillende løftet øjenbryn fra den mere erfarne målvogter Christina Pedersen, der lytter med i baggrunden.

Hvad spilletid angår, er Burgaard ligesom Fisker overbevist om, at hun nok skal få sved på panden.

- Vi er to højrebacks med hernede, og selv om jeg helt klart tror, at Line Jørgensen skal spille en masse, skal jeg nok få mine chancer. Og Maibritt Kviesgaard er alene om at dække højre fløj, så der skal jeg nok også hjælpe til ind imellem, siger hun.

De øvrige slutrundedebutanter er målmanden Sandra Toft fra Team Tvis Holstebro og venstrebacken Stine Jørgensen fra Aalborg DH.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: