Straffer AGK for Infernal-show

De danske mestre fra AG København overtrådte reglerne i Parken

AGK's stjerner kørte sejren hjem i Parken og sikrede sig det danske mesterskab. (Foto: Lars Poulsen)
AGK's stjerner kørte sejren hjem i Parken og sikrede sig det danske mesterskab. (Foto: Lars Poulsen)

Der var fest og rekordmange tilskuere i Parken, da AG København besejrede Bjerringbro-Silkeborg i den anden DM-finale 21. maj.

Lidt for meget fest - ifølge Dansk Håndbold Forbund.

Ifølge reglerne blev pauseshowet, hvor Infernal og Kato underholdt, overskredet med 180 sekunder. Og dermed blev pausen også dette tidsrum længere.

Det koster nu en bøde på i alt 8.000 kroner, 'fordi AG København ikke valgte at skride ind', som DHF skriver i en pressemeddelelse.

Forbundet meddeler desuden, at man efter 10 minutter af pausen gjorde arrangørerne opmærksom på, at man havde fem minutter tilbage af pausen. Og at man derefter hvert minut gjorde opmærksom på, at showet skulle stoppe, så 2. halvleg kunne komme i gang til tiden.

AG København har i et svar forklaret, at det var kommunikationen med TV 2, der transmitterede begivenheden, der koksede 'en smule'.

- Vi fik ikke cue fra dem (TV 2, red.) om hvor langt de var med produktionen, så da der var gået 9 minutter af pausen blev showet sat i gang. Showet var aftalt med kunstnerne til at vare 5 minutter, men som der rigtigt nok anføres i indberetningen, gav de den lige lidt ekstra gas for publikum og TV 2, skriver klubben.

1 af 2 Infernal var en del af det stort opsatte pauseshow i Parken 21. maj. (Foto: Gregers Tycho)
2 af 2 AGK's stjerner kørte sejren hjem i Parken og sikrede sig det danske mesterskab. (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere