Popovic forlader Viborg og rejser hjem

Viborg HK har accepteret et ønske fra Bojana Popovic om at vende hjem til Montenegro nu. Popovic's kontrakt udløb ellers først i 2012

Bojane Popovic har fået lov til at forlade Viborg HK (Foto: Ernst van Norde)
Bojane Popovic har fået lov til at forlade Viborg HK (Foto: Ernst van Norde)

De regerende mestre i kvindehåndbold fra Viborg HK mister en markant profil. Således har klubben accepteret et ønske fra Bojana Popovic om at vende hjem til Montenegro af familiemæssige årsager.

Bojana's mand har ikke befundet sig godt i Danmark gennem den seneste tid, og det er årsagen til, at parret har haft et stort ønske om at returnere til hjemlandet.

Dermed forlader bagspilleren den danske klub før tid, da parterne sidste år forlængede kontrakten frem til 2012.

- Jeg ville meget gerne have fuldført de sidste to år af min kontrakt, men der er ting, som betyder mere end håndbold, og det er meget vigtigt for mig, at min mand også er glad. Ellers kan jeg heller ikke fungere optimalt på banen, siger Bojana Popovic.

Viborg HK's direktør, Peter Cassøe, erkender, at det har været en tung beslutning at lade Bojana rejse.

- Bojana har været en helt enestående spiller for Viborg HK gennem de seneste tre sæsoner, og hendes navn står med meget store bogstaver på de trofæer, vi har vundet, mens hun har været her.

- Omvendt må vi acceptere, at der er et liv udenfor håndboldbanen, som også er nødt til at hænge sammen, udtaler Peter Cassøe.

Bojana Popovic fortsætter karrieren i den montenegrinske mesterklub Buducnost, som hun også spillede for i sine første år som professionel håndboldspiller.

Viborg HK, der har i den forbindelse indgået en aftale med Buducnost om en passende økonomisk kompensation, er gået i gang med at afsøge spillermarkedet for en bagspiller med en profil, der kan matche klubbens ambitioner om en fortsat plads i Europas Top4.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen