DIF: Dopingsag mod Rasmus Hansen

Dansk Idrætsforbunds dopingudvalg har besluttet at rejse en dopingsag mod Rasmus Hansen, der indtog lægeordineret medicin. Viborg-spilleren risikerer højst en advarsel

Håndboldspilleren Rasmus Hansen er selv ulykkelig over sagen, som muligvis koster ham en advarsel (Foto: Claus Bonnerup)
Håndboldspilleren Rasmus Hansen er selv ulykkelig over sagen, som muligvis koster ham en advarsel (Foto: Claus Bonnerup)

DIF’s dopingudvalg har besluttet, at rejse en dopingsag mod Rasmus Hansen i forbindelse med hans indtag af Reductil. Dopingudvalget indstiller til Dopingnævnet, at Rasmus Hansen tildeles en advarsel, som vil være den maksimale sanktion i sagen.

- Udvalget har konstateret en objektiv overtrædelse. Rasmus har spillet fire kampe, mens han har taget et stof på dopinglisten, og derfor er der tale om en overtrædelse af dopingreglerne, der normalt vil være ensbetydende med en måneds karantæne, forklarer DIF’s elitechef Jesper Frigast Larsen i en pressemeddelse.

Når de alligevel 'kun' indstiller spilleren til en advarsel er der to grunde:

- Der er dels tale om lægeordineret medicin, hvor Rasmus ikke er blevet gjort bekendt med, at stoffet stod på dopinglisten, hvilket i sig selv medfører en strafnedsættelse, selvom det ligger fast, at man som eliteidrætsudøver ikke bare kan stole på lægen, men altid selv skal være opmærksom på al brug af medicin i forhold til dopinglisten.

Ærlig

- Det taler samtidig til Rasmus’ fordel, at han sammen med klubben har været ærlig, og henvendt sig til DIF omkring, hvordan sagen kunne løses. Så der ligger en cadeau til både Rasmus og Viborg HK i forhold til håndteringen af sagen, siger Jesper Frigast Larsen.

Viborg HK’s direktør, Peter Cassøe:

- Vi tager afgørelsen til efterretning og håber, at sagen hurtigt kan finde sin endelige afgørelse, så både Rasmus og klubben kan komme videre. Både på Rasmus og Viborg HK’s vegne er jeg glad for, at DIF har anerkendt vores fremgangsmåde i sagen, og at Dopingudvalget har lagt vægt på sagens formildende omstændigheder. Jeg er samtidig glad for den meget positive kommunikation, vi har haft med DIF under hele forløbet.

Dopingnævnet forventes at træffe endelig afgørelse i sagen inden for en måned.

Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen