Danske dommere tilbudt bestikkelse

Danske håndbold-dommere blev tilbudt 30.000 euro for at hjælpe Rumænien i VM-kvalkamp

Dommerparret Mads Hansen og Martin Gjeding, der her hilser på Anja Andersen, blev tilbudt 30.000 euro for at hjælpe Rumænien. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
Dommerparret Mads Hansen og Martin Gjeding, der her hilser på Anja Andersen, blev tilbudt 30.000 euro for at hjælpe Rumænien. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

Danmarks bedste håndbolddommere, Martin Gjeding og Mads Hansen, blev i juni 2008 hver tilbudt 30.000 euro for at hjælpe Rumænien helskindet igennem en VM-kvalifikationskamp mod Montenegro.

Forsøget på bestikkelsen har været kendt af Dansk Håndbold Forbunds dommerudvalg i ni måneder, men intet er sket, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

De danske dommere, der regnes for et af verdens bedste par, sagde omgående nej til tilbuddet fra de rumænske værter. Det fremgår af en rapport, som de to dommere efterfølgende sendte til Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, og som Morgenavisen Jyllands-Posten er blevet bekendt med indholdet af.

Dansk Håndbold Forbunds dommerudvalgsformand Ole F. Petersen blev telefonisk kontaktet af de to dommere umiddelbart efter bestikkelsesforsøget i Rumænien. Men forbundet har intet foretaget sig i sagen.

- Jeg har ikke betragtet dette som nogen alvorlig sag. Der er jo ikke grund til at rapportere noget videre, når Mads og Martin sagde nej til tilbuddet, siger Ole F. Petersen.

Forbund vidste intet
Sagen kommer bag på ledelsen i DHF. Hverken formand Per Rasmussen eller direktør Morten Stig Christensen kendte i går noget til den.

- Hvis ledelsen i DHF havde vidst noget i denne sag, havde vi straks reageret. Jeg har tidligere gjort det klart for vores dommerudvalg, at alle sager af denne slags skal sendes videre til os, siger Morten Stig Christensen.

Han undrer sig over, at Det Europæiske Håndbold Forbund heller ikke har foretaget sig noget i sagen.

- Det er rystende. Disse oplysninger understreger, at det er på høje tid med en radikal kulturændring i håndboldens verden, siger DHF-direktøren.

Den internationale håndboldverden er i forvejen rystet over beskyldninger om bestikkelse i storklubben Kiel. Og i sidste uge kom det frem, at et af verdens bedste dommerpar, tyskerne Lemme og Ullrich, efter en Europa Cup-finale i Rusland er blevet taget i tolden med 50.000 dollars i kontanter.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen