Viborg neddrosler herreholdet

Pengene rækker ikke til store ambitioner for både et herre- og kvindehold i den stolte håndboldby. Næsten to millioner i underskud

Per Leegaard og holdkammeraterne i Viborg HK kan ærgre dem over, at det fremover bliver kvinderne, som løber med klubbens interesse. (Foto: Ernst van Norde)
Per Leegaard og holdkammeraterne i Viborg HK kan ærgre dem over, at det fremover bliver kvinderne, som løber med klubbens interesse. (Foto: Ernst van Norde)

Første halvår af dette regnskabsår har et stort rødt tal på bundlinjen: 1.714.000 kroner flere udgifter end indtægter.

Det er realiteterne i Viborg HK, der dog ikke er skræmte af tallet, der var ventet.

Egenkapitalen er således på 57 millioner kroner, og klubben står derfor ikke over for lukning eller andre lignende dramatiske hændelser.

Men det ene ben i organisationen, herreholdet, må finde sig i at blive amputeret.

- Vi må erkende, at vi på grund af økonomien ikke kan have to hold på det nuværende niveau. Der er ikke nogen tvivl om, at dameholdet fremover bliver det primære for Viborg HK, siger klubbens direktør, Peter Cassøe.

- Vi vil også fortsat gerne have et herreligahold. Herreholdet bliver fremover på en anden strategisk platform. Forhåbentlig kan vi så på sigt arbejde os opad igen, men det bliver under alle omstændigheder på en måde, hvor der er fornuftig balance mellem indtægter og udgifter, siger han.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen