Jesper Jensen skuffet over Wilbek

Én dårlig kamp ud af de sidste syv har henvist Jesper Jensen til bænken under VM. Skjern-profilen uforstående overfor Wilbeks dispositioner

Jesper Jensen har ikke fået al den spilletid, han på forhånd havde forventet. (Foto: Lars Poulsen)
Jesper Jensen har ikke fået al den spilletid, han på forhånd havde forventet. (Foto: Lars Poulsen)

Det var meningen, han skulle træde i karakter efter Joachim Boldsens exit som landsholdsplaymaker.

Kombineret med Ulrik Wilbeks støtte og store tillid havde Jesper Jensen store forventninger til VM-slutrunden i Kroatien.

De er ikke blevet indfriet. Langtfra.

Fra at være styrmand er Jensen gledet ud på bænken og erstattet af Thomas Mogensen, der har grebet chancen og spillet en god slutrunde som playmaker.

Svært at acceptere
Det anerkender Jensen, men måden det er sket på, har ikke været tilfredsstillende for europamesteren.

- Det er svært at acceptere, fordi jeg kom herned som førstevalg og nu ikke spiller. Det er svært at kæmpe med rent mentalt, siger Jesper Jensen til Jyllands-Posten.

- Har du kort snor ved Ulrik Wilbek?

- Ja, helt klart. For 10 dage siden var jeg førstevalg. Siden har jeg spillet én dårlig landskamp ud af syv. Så er det jo utroligt, at jeg som mod Makedonien ryger ud efter én fejl. Nogle gange undrer jeg mig over, hvad der egentlig forventes af mig, siger Skjern-spilleren.

Han understreger, at det gør situationen lidt lettere, at Thomas Mogensen har gjor det 'aldeles fremragende', som han siger.

DU KAN FØLGE KAMPEN MOD TYSKLAND FRA KL. 17.30 HER PÅ EKSTRABLADET.DK.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere