VM-holdet kan ånde lettet op

Ulrik Wilbek og hans VM-hold slap med skrækken, da det viste sig at den stærke Barcelona-streg Jesper Nøddesbo ikke var blevet ødelagt af Egyptens målmand

Ulrik Wilbek fik sig en forskrækkelse. (Foto: Jens Dresling)
Ulrik Wilbek fik sig en forskrækkelse. (Foto: Jens Dresling)

Efter et besøg på universitetshospitalet i Graz hos en ekspert i skisportsskader kunne Barcelona-stregspiller Jesper Nøddesbo ånde lettet op.

Hvad der efter kampen mod Egypten lignede en korsbåndsskade er kun 'et trælår' over knæet.

I nogle timer troede Jesper Nøddesbo selv på det værste, som ville være, hvis korsbåndet var røget, og der ventede mindst et halvt års pause.

Nu er skaden ikke slemmere end han kan spille søndag mod Kroatien, men landstræner Ulrik Wilbek giver ham måske fri.

- Det er som om, at knoglerne støder sammen, beskrev Jesper Nøddesbo skaden, som kom efter et sammenstød med den hensynløse egypiske målmand Baki.

Denne sprang direkte ud i den danske stregspiller.

Det var ikke den eneste gang, at målmanden gik til angreb på en modspiller.

Også Hans Lindberg var nede til tælling.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere