Wilbek lufter kaninen

Forholdsvis ukendte Henrik Knudsen får landsholdsdebut, når Danmark i eftermiddag møder Egypten

Henrik Knudsen i selskab med Ulrik Wilbek under træningen forud for turneringen i Østrig. (Foto: Jens Dresling)
Henrik Knudsen i selskab med Ulrik Wilbek under træningen forud for turneringen i Østrig. (Foto: Jens Dresling)

GRAZ (ekstrabladet.dk): Landstræner Ulrik Wilbeks 'kanin', den ukendte playmaker Henrik Knudsen, får i eftermiddag debut, når de danske europamestre i en 4-nationers turnering i Graz, Østrig skal møde de afrikanske mestre Egypten.

Indtil forleden spillede den tidligere Kolding- og Bjerringbro-spiller i den tyske 2. bundesligaklub, Emsdetten, men Polens nr. 1, Vive Kielce, købte for en uge siden den talentfulde playmaker fri.

Før Henrik Knudsen skal hjem og pakke sin ejendele for at rejse østpå, skal han spille for Danmark med henblik på fremtiden.

Debutanten har fået at vide, at han kun er med i Østrig for at lære, da pladserne er besat af Thomas Mogensen, Flensburg/Handewitt og Jesper Jensen, Skjern.

Sidstnævnte sidder i øvrigt over til dagens kamp sammen med topscorer fra opgøret mod Østrig, Skjerns lejesvend Anders Eggert.

Du kan følge kampen live på TV 2 fra klokken 16.05.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere