Debut efter seks års ventetid

I aften får topholdet BSV's Mads Ø. Nielsen endelig debut på håndboldlandsholdet. Han kommer med på et afbud i 4-nationers turneringen i Graz

I aften kommer Mads Øris Nielsen fra topholdet BSV endelig i aktion for landsholdet (Foto: Andreas Szlavik)
I aften kommer Mads Øris Nielsen fra topholdet BSV endelig i aktion for landsholdet (Foto: Andreas Szlavik)

Når topholdet BSV's Mads Ø. Nielsen om et par timer får debut på det danske håndboldlandshold er næsten seks års ventetid forbi.

Den forhenværende landstræner Torben Winther udnævnte ham før VM i Portugal til reserve, men siden har den 28 årige skarpskytte aldrig været i nærheden af landsholdet.

Først for godt en måned siden kom der bud fra landstræner Ulrik Wilbek med en invitation til en træningslejr for ligaspillere i Viborg.

Da truppen til 4 nationers turneringen i Graz blev udtaget, var det dog uden Mads Ø. Nielsen, men efter afbud fra den hælskadede flækker Lasse Boesen blev der plads til den tålmodige spiller.

Denne er en stor del af baggrunden for BSV's succes. Han har med succes udfyldt pladsen i midterforsvaret for den langtidsskadede Lars Krogh Jeppesen, og landstræner Ulrik Wilbek har fået forærende en ny spiller, der kan spille med i begge ender.

Også GOG's 19 årige målmand Niklas Landin vil få debut i aftenens kampmod værterne fra Østrig, mens den tredje nye, Henrik Knudsen må vente til lørdagens kamp mod Egypten med sin første optræden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere