Wilbeks forsvar på prøve i Østrig

Ulrik Wilbek har forsøgt at indarbejde et nyt forsvarskoncept på herrelandsholdet i håndbold. Det skal prøves af i firenationers-turnering i Østrig

Ulrik Wilbek tester forsvaret i Østrig i weekenden. (Foto: Jens Dresling)
Ulrik Wilbek tester forsvaret i Østrig i weekenden. (Foto: Jens Dresling)

Der skal ny cement i forsvarsmuren på herrelandsholdet i håndbold. Joachim Boldsen har sagt farvel, og to andre forsvarsspecialister i form af Kasper Nielsen og Lars Jørgensen bøvler med skader, som gør deres deltagelse i januar måneds VM i Kroatien tvivlsom.

Derfor har landstræner Ulrik Wilbek og hans assistent Peter Bredsdorff-Larsen brugt de seneste dages træningslejr i Brøndby på at indarbejde et nyt forsvarskoncept. I stedet for det kendte 6-0-system med to mænd i det centrale forsvar har de indstuderet en 5-1-variant, hvor den ene af de to står en smule forskudt foran den anden i forsøget på at forstyrre modstandernes opspil noget tidligere. Modellen skal stå sin prøve i weekendens firenationersturnering i østrigske Graz.

- Vi prøver det set i lyset af, at vi ikke har så mange midterforsvarsspillerne med i Østrig. Derfor er der andre, der skal slå til i forsvaret, og vi er meget spændte på at se, hvordan det forløber. Det kunne være rart, hvis nogle af spillerne griber chancen og viser, at de fortjener en forsvarsplads i VM-truppen, siger Wilbek.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere