Sjøberg ikke blandt EM-pigerne

Jan Pytlick har udtaget sin trup til EM i kvindehåndbold i Makedonien. Comeback til Katrine Fruelund, men ingen plads til Mette Sjøberg

Mette Sjøberg er ikke en af Pytlicks EM-piger (Foto: Ernst van Norde)
Mette Sjøberg er ikke en af Pytlicks EM-piger (Foto: Ernst van Norde)

Bagspilleren Mette Sjøberg var ikke med i landstræner Jan Pytlicks trup på 16 spillere til EM i kvindehåndbold. Sjøberg har kæmpet med en rygskade på det seneste, og den kostede hende billetten til slutrunden, som afvikles i december i Makedonien.

Til gengæld fandt Josefine Touray vej til truppen, selv om hun har haft knæproblemer. Der er comeback til Katrine Fruelund, som vender tilbage til landsholdshåndbold efter en frivillig pause.

I truppen er der hele syv slutrunde-debutanter.

Danmark møder i sin første kamp Frankrig. Den kamp spilles den 3. december, og bagefter gælder det de to andre gruppekampe mod Ungarn og Rumænien. Disse tre kamp afvikles i Makedoniens hovedstad Skopje.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere