Viborg-dukkert efter gennemtræk

Viborgs sportsdirektør var meget ærgerlig ovenpå lørdagens nedtur i Ljubljana, hvor jyderne lukkede 38 mål ind

- Vi må ikke lukke hele 38 mål ind, heraf de 20 i første halvleg.

- Niveauet i forsvaret var alt for lavt. Holdet manglede på en eller anden måde parathed.

Sådan lød vurderingen - og kritikken - fra Viborg-sportsdirektør Torben Østergaard, da klubbens sejrsvante håndboldkvinder lørdag aften fik sæsonens første ridse i lakken.

Det skete, da Krim fra den slovenske hovedstad Ljubljana vandt 38-34 på egen bane i Champions League.

Ringe dommere
Dermed blev Danmarks bedste hold sendt på julepause (grundet EM-slutrunden) med en negativ oplevelse efter så mange successtunder, der har udmøntet sig i en klar frontposition i Håndboldligaen.

Også i Champions League ligger vejen til hovedrunden stadig åben.

Torben Østergaard havde ikke meget til overs for dommerne i Ljubljana.

- De to kvinder fra Rusland havde en meget skidt dag i et inferno af larm fra de fanatiske tilskuere.

- Jeg mener, at de lod sig påvirke alt for kraftigt, sagde sportsdirektøren umiddelbart efter slutfløjtet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere